Jeg rister de hele krydderier på en hed pande, for at frigive de æteriske olier. Pas på med varmen, det kan meget let branke og give en træls bitter-brændt smag. Når de er kølet lidt ned, maler jeg dem i en elektrisk kaffemølle.
Her har jeg lavet en blanding af: hel allehånde, nelliker, korianderfrø, chiliflager, kardemommekapsler (brug kun de sorte frø), bukkehornsfrø (det er dem, der giver den karakteristiske karryduft), sorte sennepsfrø og en kanelstang. Den kan også sagtens laves med f.eks. anisfrø, stjerneanis, laurbærblade, limeblade, fennikelfrø, hel spidskommen eller gule sennepsfrø.
Jeg ynder også at lave min egen karrypasta. Når jeg har klargjort ingredienserne, får de en tur i en mini-hakker. Bagefter tilsætter jeg de ristede, malede krydderier. Man kan også bruge en morter, men det er hårdt arbejde.
Basen til karrypasta: et lille løg, 2 fed hvidløg, lidt ingefær og en rød chili (uden frø).
De to blandinger. De kan både bruges sammen eller hver for sig. Jeg steger gerne den våde på panden i lidt olie først, og marinerer kød eller grøntsager i den tørre + lidt olie.
2 kommentarer:
Lidt reven muskatblomme er nu heller ikke at foragte i en hjemmelavet karry, eller som tilskud til en købt :-)
Ser forresten spændende ud.
Hej Rimkoger. Uh ja, muskatblomme er en dejlig ting. Tak, det er jeg glad for :-)
Mvh Malou
Send en kommentar