Sidste tirsdag var vi på Klassisk 65 og blive forkælede til den helt store guldmedalje. Jeg havde været så heldig at blive betænkt med et gavekort af restauratøren Søren Andreasen, gældende Max og jeg + et hold venner, Søren og Anne. og det var det vi tog ind for at indløse. Gavekortet lød på 3 retter med 'cava i rigelige mængder' - men det skulle hurtigt vise sig at der var nogle helt andre planer for aftenen.
Da vi kom fik vi straks et glas cava med orangelikør og et menukort at kigge på. I stedet for at blive spurgt om hvad vi ville have, blev vi spurgt om der var nogen af forretterne vi IKKE ville have. Der var et par ting der blev valgt fra pga pladsmangel i maven, men ellers havde vi mod på det meste. Jeg blev flere gange gjort klart at jeg var der som privatperson for at nyde og ikke som madblogger der skulle skrive. Det er dog en umulighed for mig at adskille de to sider af mig selv, så jeg kunne altså ikke holde kameraet i tasken. Vi blev bænket ved husets bedste bord og så strømmede lækkerierne ellers i mod os i en lind strøm.
Menuen står på en tavle der hænger i restauranten. Anne, som hverken er til muslinger eller snegle, blev trakteret med den franske løgsuppe. Den var en kraftig bullerbasse, kogt på oksefond og med ostegratinerede croutons i. Jeg fik lov til at smage og den var skøn!
Først en kæmpe portion Moules Marinières til deling. Mums, lækre muslinger med hvidvin, hvidløg og persille. Super lækker hvidvin til. Hvilken har fortabt sig i tågerne. Vi fik så meget forskellig vin til de forskellige retter at jeg skulle ha' taget notater hvis jeg skulle ha' haft det hele med. OG nu var jeg der jo heller ikke for at huske - men for at nyde :-)
Vi fik også en stor gang snegle. Søren og Max gik dog så hårdt til dem at jeg måtte skynde mig at nappe et par stykker før de forsvandt. Jeg har fået MANGE snegle i tidens løb (nogen gode, nogen dårlige), men de 2 gange jeg har fået dem på Klassisk 65 har jeg været meget positivt overasket. De er SÅ møre at man kan tygge dem med øjenvipperne.
Forretten til dagens 'Bondemenu' var en anderillette som vi også fik lov til at smage. Det smeltede bare i munden på den mest fortryllende måde. Normalt er rillette en super fedtet sag af confiteret and, hevet i trævler og overhælde med eget fedt. Her blev den serveret i en lettere sommerudgave, overhældt med reduceret fond. Den var stadig cremet og lækker i konsistensen, men sendte ikke en i knæ med sin fedme. Rilletten blev serveret på spæde salater med syltede valnødder.
Oh la la.....se lige de foie gras terriner. Med en balsamico-reduktion, havsalt og brioche. Jeg ELSKE foie gras og det her var silkeblødt uden at være vammelt. Kom lige til at spise liiiiidt mere end planlagt, men kunne altså ikke nære mig.
Vi fik også lov til at smage stedets hjemmegravede laks efter Ingeborg Suhrs opskrift. Jeg glemte at spørge hvad den var gravet med, men jeg bilder mig ind at jeg kunne smage anis. Så fennikel og dild måske?
Den fine laks blev skåret, lagt på sprøde salater og serveret med stedets hjemmelavede rævesauce. Fuldstændig forrygende fisk. En lækker fast tekstur og blid mundfylde. Ibber, du ville ha' sunget højt :-D
Laksen var den sidste forret og vi fik lov til at slå mave en rum tid inden hovedretterne. Der blev skænket lækker vin i ventetiden og vi blev hygget om i stor stil.
Vi havde alle valgt stedets flamberede peberbeuf til hovedret - men Søren havde lige noget i ærmet til os først. Stedet laver deres egen hjemmerørte tatar ved bordet og det skulle vi bare smage. Mørbrad og yderlår røres med cornichoner, kapers, rødløg, bredbladet persille, salt, tomatpure og tabasco - trækker i minimum 10 minutter så smagene kan få lov til at udvikle sig.
Serveres med en grøn salat vendt i vinagrette og sprøde pommes frites.
Nu har jeg altid været vild med tatar - så det her var virkelig forkælelse for mig. For pokker hvor var det godt. Så godt at vi spiste det hele rub og stub!
Til peberbeufen fik vi lov til at smage forskellige rødvine. Det er jo netop på Klassisk 65 at vi før har fået Coppolas Shiraz, som vi var vildt begejstrede for - og som vi troede ikke kunne overgås. vi blev klogere! Søren hev denne fuldstændig fantastiske australske shiraz frem: 'The Boxer' fra Mollydooker. Jeg blev fuldstændig blæst væk af den. Det er jo ikke nogen hemmelighed at jeg har en stor forkærlighed for netop australsk shiraz - men den her gav mig næsten tårer i øjnene. Der var hints af alt fra hindbær til tobak, over eg/vanille og lakrids.
Nøj, hvor var det en skøn rødvin.
Den passede virkelig godt til den flamberede peberbeuf. Desværre måtte jeg levne et lille stykke at det lækre kød, der var simpelthen ikke plads til mere.
Det var fedt af få lov til at smage så meget forskelligt vin til en ret. Så kan man gå på opdagelse i hvad hvilke smagsindtryk der gemmer sig i de forskellige kombinationer. For en vin gav godt modspil til kødet og en anden spillede smukt til saucen. Jeg elsker den slags oplevelser :-)
Vi sad og hyggede efter hovedretten og forsøgte med mental træning at gøre mere plads i maven til desserterne. Ja, for der var varslet ikke 1, men hele 3 af slagsen. Der blev stillet an til en omgang Crepes Suzette, som Søren selv lavede til os ved bordet.
Først skulle vi dog lige forbi dagens chokoladedessert som var hvid chokolademousse. Serveret rent og enkelt uden dikkedarer. Ingen 'Kelds tivoli' her - kun gode råvarer der talte for sig selv. Forfriskende!
Hæ hæ, vi fik historien om moussen. Opskriften var vundet i et spil terninger og den selv sammen som Kronprinsesse Mary blev trakteret med til sit bryllup.
Crème brulée blev det sørme også til. Det er en af mine ynglings-desserter og den her var perfekt udført. Men jeg måtte desværre levne, for der skulle jo også være plads til den sidste lækkerbisken.
Crepes Suzette med hjemmelavet vanilleis. Det pureste guf! Og så døde vi - lidt. Så meget god mad og vin var helt overvældende.
Tusind tak for en skøn aften til Klassisk 65 og tak til Søren for den generøse gave. Det var en sand fornøjelse :-D
Jeg bruger altid en hel pose på 500g af gangen. De kogte bønner kan fryses og der er rart at ha' nogen klar hvis man lige får brug for en håndfuld eller to.
Bønnerne udblødes i ca 12 timer på køl.
Klokken var blevet mange og jeg kunne ikke vente på at de blev klar - så jeg kogte dem før alt skindet havde sluppet. Det ligner de der overtrækssko man bruger i svømmehallen. Iblødsætningsvandet skal kasseres og bønnerne koges i helt rent vand.
Bønnerne koger i ca 1½ time - det er lidt forskelligt hvor lang tid de skal ha'. De skal være meget møre, men ikke koge helt ud. Vandet hældes fra og så starter det store pillearbejde.
Den yderste skal pilles af. Det gøres nemmest mens de er lune og våde. Det tog mig 55 minutter at pille alle bønnerne.
Af 500 g tørrede bønner bliver der ca 850 g færdige bønner.
Jeg skulle eksperimentere med at lave vegetarpålæg af bønnerne denne gang. De kan også bruges i salater (mariner dem mens de er lune), til suppe (hele eller pureret) eller som garniture til kødretter.
Jeg må sige at smørepålæget blev ret godt - det endte med at blive 4 varianter. Her ses den med basilikum, hvidløg og citron. Alle opskrifterne kommer på Klidmoster.dk i de nærmeste dage.
